..Under tiden...om om

malerier og skriverier  –  © Gitte Reinwald - 2009


Under tiden



om

lille bitte bitte

om


Fra den virkelige verden, gennem spejlet, til den virkelige virkelighed.


Hvad i al verden....


Er Verden?


Godt med et om,

at dreje sig om.



BAG BAR

BAG BAR

Olie på lærred

78 x 62 cm


Under tiden

Morgenen tikker sig af sted i den gamle beværtning. Uret hænger lige over bordet og ordner øjeblikket med sit trofaste tik. Et fugtigt gråvejr lægger et mildt køligt lys ind fra rude, hvor glødelamper luner op og sænker fred over stedet, der ellers kan rumme tumult og cigaretrøg, billard og svedne grin. Sagte står de ternede duge parat, altid parat... En tjeners lod. ...Dagen med gråvejr giver plads i værtshuset ...gæster vil ha sol! Som i H.C. Andersens eventyr hvor Skyggen siger til den lærde mand:...og nu siger jeg farvel; her er mit kort, jeg bor på solsiden og er altid hjemme i regnvejr!... - Andersen, den sveske..


Parat, altid parat...en tjeners lod


lokale, sted, lokalitet, om stedet, hvor handlingen

i et skuespil foregår. Rum i bygning, især større

rum der ikke er bestemt til beboelse. ...Han blev

stående...indsugende med halvåben mund, denne

tobaksdamp, gaslyset, de tilstedeværende, lokalet,

musikken. " Drachmann


Op og ned ad gulvet


Alt hvad der ikke kunne gå stod på sit bestemte sted, og hvad der kunne gå, det gik sin beregnende gang:

Mit stueur, min tjener og jeg selv, der med afmålte skridt gik op og ned ad gulvet

Søren Kierkegaard


Vejtræer


Jeg tvivler på alt lige nu. Jeg ville ønske der var en anden der tog sig af at være mig, så kunne jeg gå

omkring og se på vejtræer imens.



LYS HOS FRU SCHWARTS

LYS HOS FRU SCHWARTS

Oliepastel på lærred

57 x 86 cm


Støv


Den ubetydeligste lille bitte smule havde lagt sig som tryllestøv,

jeg havde nær sagt, alle vegne.


De rejste sig som små fnug på tæerne

og lignede ballerinaer når de er bedst.


Fnug, fnug, fnug, fnug falderaaa

fnug, fnug, fnug, fnug fald det ra



Uro


I en fuldstændig almindelig udgave af mig, er der landet et par eventyrlige muligheder.


Ude af mig selv af uro over at vælge forkert, for hvad hvis nu, jeg valgte at vælge lige netop det

der ikke duer.


Det ville være fantastisk trist.



Træerne blusser


træerne blusser i et utal af farver

efteråret har efterladt et par dødmatte øjne

i mit ansigt


skønheden strømmer mig i møde

og drukner i en brønd af tåge


her er lys nok til flere dage

sunket i jorden



Lysindfald


Foråret lukker døre til vinteren i

og blænder op for dagen


hvidskræmte lysindfald

og højloftede skove

alt det der trænger til en kærlig hånd

får det til at svimle


Støvede minder fejes til side af dagens dont, og muligheden af i morgen kalder med sin krogede pegefinger:

...Kom her, lille du....


I øjenhøjde med alvor

vakler jeg på en impuls

og drages af nødvendige sindelag


delt

mellem ønsket om ro

og trangen til afdækning af nye horisonter



Røg det ud af munden?


I et selvsving der møjsommeligt havde lagt til side, oceaner af gange, var knapheden trådt ind....Kom bare ind... sagde den generøse ...her er plads nok til os begge to....Den satte sig hektisk tilrette i den nærmeste lænestol og lagde forpustet hænderne i skødet....Hvor kom vi fra?..., spurgte den med alarmklokker på, ...vi har vel ikke travlt? ...Nej da, slet ikke... svarede den generøse, ...vi kom for at slappe af, har du noget vi kan slappe af med med? Eller skal vi gemme det til vi er helt udmattede? ... Nej, nej, lad os tage den med ro med det samme, ...sagde knapheden, ...vi lægger benene op og tænder en cigar, ...røg det ud af munden.



Stamtræ


Aner aner.


Aner jeg?


Aner det ikke.


Bare en anelse?


(Sta sta stammer jeg?)


Stammer fra...

træ

træ, træde mølle.


Maler Møller?


Hvem drikker øller?



Souvenir


Som barn sad jeg i karnappen hos min farmor og farfar. På den ene skråvæg hang et lille billede. Det var et relief bygget i mørkt træ, der forestillede en tysk knejpe. Et værtshus, med øltønder, et bord og en bænk. På bordet stod et bæger i messing. Jeg kunne ikke komme helt derop og se, så min far løftede mig op, så jeg kunne stå på hans skød og kigge ind. Jeg kiggede og kiggede, derind. Der var noget kulisse over denne her souvenirting. Og imens jeg stod og forestillede mig en hel verden derinde gik

en engel igennem stuen.


Min farfar var holdt op med at drikke. Han havde drukket, alt for meget i sit liv. Det var et enten. Eller. Nu var han kommet til eller. Grå dage der blev lange, i karnappen med sin kone, der holdt sig til biblen med et fast blik, og en stram mund.


Jeg stod der, og så rakte jeg hånden ud og pegede på det lille vinglas i messing der var sat fast på bordet. Jeg tog omkring det, og far fik en alvorsmine over panden; jeg skulle ikke hive i glasset. Jeg drejede ansigtet mod stuen - alle ansigter lyste af glæde, selv farmor så venlig ud.



VIN DUE

VIN DUE

Olie på lærred

61 x 80 cm


Pluralis


Pluralis

må gerne rime på pludre

for der er noget nyfødt over at rumme alle udviklingsstadier

fra amøbe over krybdyr

til en mangfoldig

mangefacetteret, desorienteret, modernist humanist.


Fordomme


Jeg ville så gerne hæve mig over mine fordomme, ligesom tage det filter af og se verden med menneskene i, som den er. Men mere og mere opdager jeg, at hvad der er, forandrer sig hele tiden. Fordommen er en fast form der som en krykke kan hjælpe til at orientere sig, i stil med arketyper, faste karakteristiske former. Så leve fordommen! Den fungerer som lysregulering i den psykologiske trafik. Værtshusgængere er drukkenbolte. Kunstnere har et udsvævende liv. Læger er ærekære. Fremmedarbejdere er nogle nasserøve. Og hvor er det rigtigt! Tonemestre er taktløse. Juhu! Neuroser og fordomme kan være tro tjenere, i garantiens tjeneste.



omme


Intet er til, stede


At gøre ingenting

til noget

så der bliver mere

af intet


intet er


er til

stede


puttet

i


sig selv


ovenud

stoppet ned

trykket ud

på ny

for nylig


omme


VÆLDIG TILLOKKENDE

VÆLDIG TILLOKKENDE

Olie på lærred

65 x 81 cm


Danner spejl


En tidlig morgen har startet trafikken med en tøven. Mørket fylder stuen, der lunt lægger sofa til disen i sindet. Hvor er tiden dog kort og godt gået, selvom blækket flyder fra evigheden, når bogstaverne kravler frem af sig selv.


  Farmors faste stuer fik først liv når faster trådte ind. En forstening huggede livet ud af selv den mindste anstrengelse, når far sank ned i dybet af en stol.

  Kaffekopper i kø til servering.

  Farmors briller danner spejl, af de lysende ruder. Eftermiddagen går på hæld gennem stilheden, der muntert akkompagneres af faster. Tapetet danner kasse som kiste.


                    Lille Peter edderkop

                    kravled´ langsomt op


Sukkergodt på bordet. Engang fandt jeg en sødetablet på gulvet. Den smagte eddermame ikke godt!



om, noget der bevæger sig langs med

overfladen i en mere ell. mindre lukket

kreds; omkring


omme



Den mørke tid lukkede lejligheden inde

den gjorde modstand med sit elektriske lys

og lå som en stjerne i gaden



omme



Den gode stue

hvor evigheden bliver hentet af

i kopper til kaffe



Benløse fugle


Hun har en stribet kjole på i brune og gyldne farver, små tætte striber der går på tværs, helt ned til midt på skinnebenet. Det permanentede hår er næsten blevet glat igen, og er blevet for langt til frisuren.

   Himlen kaster et køligt skær over hendes gamle stue. Bleg, bliver den, som er den helt holdt op med at trække vejret. En fjern puslen fra køkkenet afslører liv, et grydelåg, og et gasblus. ...Vil du spise med? ...Spørger hun. Der bliver stille. Fra det lufttomme rum mod køkkenet, gyldent og trofast, knirker gulvet. ...Ja tak... Svarer jeg.

   Slidte gyldne møbler, eftermiddage der lunt ligner hinanden. En kabale med cerut. Roligt skæver hun op, og tager klør ti til bonden, mens røgen i et pust, danner en sky i midten af en stribe sol, der netop rammer bordet. Skygger, tegner stilheden op, og den lille jubel når et kort går på plads.

   Små trin over gulvet varsler middag på vej, den brune sovs til de pillede kartofler, og kødet der blev kogt tidligt på dagen, lunes i en gryde. Den er rund i bunden, og vakler på det nye komfur, der står helt hvidt i det gulnede køkken. Lige nok til to, bobler sovsen på bunden; der er dækket op på hver sin side af bordet, der, nu hvor løberen er slået til side, syner større end det plejer. Vi sætter os ned. Langt er der imellem os, vi ligner børn der akkurat kan nå op over kanten. Det må være stolen, eller også ér det bordet, der er vokset.

   Benløse fugle.

   Lyset ebber ud, lampen bliver tændt; sandkagen står på hylden i det høje skab, der gemmer på dåser med blomster, og smør i en skål med skår, en tallerken dækker til. Lågen lukkes i, med et fortroligt smæld, trin over gulvet, til et fjernsyn i det fjerne: ... Verden lukkes ind


Med nyt fra ude



omme


om, i udtr. for fleres forhold til samme ting,

dels m. forestilling om fælles, samstemmende

virksomhed (m.h.t. en fælles opgave) ell. enigt,

fælles forhold, fællesskab (i indbyrdes overens-

stemmelse) (neml. for at handle) om noget


omme


SYYNES

SYYNES

olie på lærred og oliepastel

110 x 47 cm


I øvrigt mener jeg faldstammer falder ind under begrebet sanitet


lokal, af latin: localis, sted, se lokum. Lokal

hukommelse: hukommelse for steder og deraf

følgende orienteringsevne, stedsans.

om, m.h.t. tid (tidsrum, inden for hvilket)

noget sker, dels for den enkelte, dels som

en (regelmæssig) gentagen begivenhed,

om aftenen, om sommeren, nu om dage


VÆSKE

VÆSKE

Olie på lærred

63 x 43 cm


Gentagelsen har ligesom erindringen ikke håbets uro, ikke opdagelsens eventyrlighed, men heller ikke erindringens vemod, den har øjeblikkets salige sikkerhed.

Søren Kierkegaard



omme


Om damp, kamp om


Hun ville have kontrol

og ligesom kunne lukke kaos ind i afmålte doser.

Det mindede om damp.

Som hånden over,

lukke overtrykket ud,

i afmålte doser.


Hvorfor siger jeg ventilator?



Pausen er mit virke



Gentagelsen


Men han opdager gentagelsen slet ikke er til, og det finder han ud af, ved på alle mulige måder at få det gentaget.

Søren Kierkegaard


Om om


tid

til at tænke

over egne tanker



Rig


Rig på alle de vilde, der vildt gerne ville være med:

Vi vil! vi vil! Vi vil være!! råbte de.


Men der var kun korte øjeblikke til rådighed.

Dem var der til gengæld nok af.



Ti tid


tid

jeg tænkte ikke tiden

men jeg holdt øje med den



LY LYS

LY LYS

Olie på lærred

37 x 55 cm


Tal


tæller tal

ud af posen

regnskabsfører styr på

postyr på

puttet ind

hvisket: ...uudd...

ned i

proppet hoppet


kom nu ned!

symmetriske kolonner


atp, amb, uff.


ta, ta det nu roligt

7 9 13

ikke alt det pjat


rundt regnet en sjat

min skat

eller

tanken der tæller

hjerne celler

ælle bæller


----------------


Ovenstående tekst er samlet i et hæfte

som er udgivet af Gitte Reinwald i forbindelse med udstillingen:


...Under tiden om om


En udstilling af malerier og skriverier af Gitte Reinwald


Ordbogscitater er fra ...Ordbog over det danske sprog...

Citater af Søren Kierkegaard er fra ...Gentagelsen...


LOGO