Ro

Horisont malerier  –  af billedkunstner Gitte Reinwald


skruming maleri

SKUMRING VED SILKEBORG

43 x 86 cm. Oliepastel på lærred

Stiller tiden i stå, lader alt være

for at frisætte energi til den opmærksomme undren

over det fuldstændig banale.


horisont maleri 1

HORISONT 1

85 x 59 cm. Olie på lærred

Den længselsfulde efterårshimmel, vender den kolde skulder til; de endnu koldere vinterdage venter.

Tårerne triller, de forblæste morgener.

Den varme stue, lægger armene om den rolige selvransagelse.

Levende lys og hensunkne blikke.


skumring oliemaleri

SKUMRING

50 x 35 cm. Olie på lærred

Mørkets varme har lagt sig om mig, der helt alene må klare det at være til.

Som en tillidsfuld nærhed, bliver mørket den ro jeg kan putte mig i,

med mine blanke øjne der kigger som stjerner i natten.


horisont maleri 2

HORISONT 2

85 x 59 cm. Oliepastel på lærred

Den grå himmel danner baggrund for de mørke silhuetter af træer og buske.

Grå og stille.

Melankolske bølger trækker vemodige suk, uden klar skikkelse på hvem eller hvad,

men blot et vemod, som det nøjsomme dagslys selv har kaldt frem.


horisont maleri 3

HORISONT 3 Solgt

70 x 35 cm. Olie på lærred

Mødet mellem naturen og kulturen, imellem det vildt voksende, umiddelbare i mennesket

og det dresserede gennemtænkte.

Når det vildtvoksende ordner sig som kultiveret natur, giver det anledning til eftertanke.

Eller når det kultiverede kan rumme kaos,

er det som når lyset og mørket mødes og der opstår en større klarhed.

En sprække i universet hvor tanken flyder frit.


morgen oliemaleri

ÅRLE MORGEN Solgt

85 x 59 cm. Oliepastel på lærred

Det er tidlig morgen, solen skimter gennem skyerne og gløder nu og da verden op, og forgylder øjeblikket.

Træerne vifter tålmodigt med bladene, der sammen med lyset og brisen udgør en anden dimënsion.

Morgenen bærer evigheden i brystet.


sjælevenner oliemaleri

SJÆLEVENNER Solgt

30 x 40 cm. Olie på præget papir

Vinden puster stormstød gennem verden,

og får selv de seje kroner til hektisk at blafre med solide grene:

Som lange arme der rækker ud, og ømt må slippe de løsnede blade

- små og skrøbelige som de er, lander de på jorden i et væld af farver.


aften oliemaleri

AFTEN Solgt

85 x 59 cm. Olie på lærred

Nu kom månen op over kanten af verden;

sagte cirkel; lysende klar i mørket,

lysende svølger i kanten af spejlet, i søen, i aften.

Den er min;

så fortrolig min egen, kønne, guld glindsende klar.

Klar til at være måne.


græs og busk

GRÆS OG BUSK

21 x 14,5 cm. Oliepastel

skitse


græs og vand

GRÆS, VAND OG LUFT

21 x 14,5 cm. Oliepastel

skitse


græs vand og luft

GRÆS, VAND OG LUFT 2

21 x 14,5 cm. Oliepastel

skitse

De sarte strå, der med et pust kan lægge sig ned, bærer på den beskedne

styrke, at give efter; for, når vinden har lagt sig, rankt at rejse sig igen.


lyser op oliemaleri

LYSER OP

21 x 14,5 cm. Oliepastel

skitse


skov

SKOV

21 x 14,5 cm. Oliepastel

skitse


tre træer 1

TRE TRÆER

21 x 14,5 cm. Pastelkridt

skitse


tre træer 2

TRE TRÆER 2

21 x 14,5 cm. Oliepastel

skitse


tre træer 3

TRE TRÆER 3

21 x 14,5 cm. Oliepastel

skitse


Benløse fugle


Stille stund med træthed, trækker minder frem i lyset; en gammel kone i sin stue, slidte gyldne møbler, eftermiddage der lunt ligner hinanden, står levende frem for blikket: En kabale med cerut, og duften fra en kjole som hun altid bar. Roligt skæver hun op, og tager klør ti til bonden, mens røgen i et pust, danner en sky i midten af en stribe sol, der netop rammer bordet. Skygger, tegner stilheden op, og den lille jubel når et kort går på plads.


Den gode stue, hvor hjørner er runde, og tiden et ocean der bliver hentet af, i kopper til kaffe, én efter én.


Små trin over gulvet varsler middag på vej, den brune sovs til de pillede kartofler, og kødet der blev kogt, allerede tidligt på dagen, lunes op i en gryde. Den er rund i bunden, og vakler lidt på det nye komfur, der står helt hvidt i det gulnede køkken. Lige nok til to, bobler sovsen på bunden; der er dækket op på hver sin side af bordet, der nu hvor løberen er slået til side, syner større end det plejer. Vi sætter os ned. Lidt langt er der imellem os, og vi ligner børn der akkurat kan nå op over kanten. Det må være stolen, eller også er, det bordet der er vokset. Benløse fugle.


Lyset ebber ud, lampen bliver tændt; sandkagen står på hylden i det høje spisekammer, der gemmer på dåser med blomster, og smør i en skål med skår, en tallerken dækket til. Lågen lukkes i, med et fortroligt smæld, trin over gulvet, et fjernsyn i det fjerne: ... Verden lukkes ind.



fra udstilling

"RO"

anno 2005