Alminde

installationer og tekster  –  © Gitte Reinwald - 2002


Belyst mørke

"BELYST MØRKE"

AMAGERHYLDE MED ELEKTRISK LYS MONTERET

BAGGRUND, OLIE PÅ LÆRRED

83 x 83 CM

SOM NÅR MAN LUKKER ØJNENE MOD SOLEN, OG MÆRKER DUFTEN AF JORD



Alminde-inspireret af Johannes Itten

"ALMINDE"

TABURET MED GOLBUS, KVADRAT & AMAGERHYLDE: OLIE PÅ TRÆ

86 x 50 x 50 CM



Se, nu stiger jorden

"SE, NU STIGER JORDEN"

KLAVERDEL MED GOLBUS: OLIE PÅ TRÆ

132 x 46 CM

DEN BLÅ PLANET, AF MÅNENS SKØD


Tål+mod

"TÅL + MOD"

KLOKKESTRENGE: BRODERI I ULD

STOL I TRÆ, SÆDE: BRODERI I ULD

FODSKAMMEL I TRÆ



Til tjeneste

"TIL TJENESTE"

KLOKKESTRENGE, OLIE PÅ LÆRRED

3 STK. 54 x 110 CM



Ala tabernakel

"ALA TABERNAKEL"

AMAGERHYLDE I TRÆ MED STAGER, MONTERET PÅ OLIEMALERI

90 x 93 CM




Grafik

TEKSTSAMLING AF
                                     GITTE REINWALD                         tilbage

ANNO 2002



MODSAT DET SÆRSKILTE

ELLER DET SPECIELLE

DET ENKELTE

ELLER ENESTE


LEKSIKALT



MAN BUKKER PÆNT

MED DEN HØJRE HÅND

OG NEJER MED SMILET

GODDAG


GITTE



ALMINDELIG

ALMÆNNELIGH

ALMINNELIGH

ALMINNIGH


FÆLLES FOR ALLE MENNESKER


LEKSIKALT


ALMIND

ALMINDE

ALMENNI

ALMENNE


ALMINIS WÆGH

ALLE MÆNDS VEJ


LEKSIKALT



foto

Hele denne her proces startede da jeg opdagede min fascination af amagerhylden. Fascinationen mundede ud i en vrimmel af amagerhylder, foranlediget af at jeg en aften satte to levende lys på hver sin side af den udvendige del: "Bum!" sagde det, det lignede et alter; eller et tabernakel.

Yderligere inspireret af Johannes Ittens farvelære, der kobler primær farverne: rød, blå og gul, til grundformerne: trekanten, firkanten og cirklen, voksede en treklang af trebenede tanker og billeder frem.

Jeg har været fanget af en mystisk trang til overblik, hvor to gange Johannes blev trampolinen der dannede afsættet for den regnbuebro jeg fandt, der mundede ud i 6 installationer. Den ene Johannes er som sagt Itten, og den anden er Sløk. Johannes Sløks tanker om eksistentialismen, og hans fuldstændig klare og helt enkle formidling af dem, har givet næring til den røde tråd der binder denne her kugle af energi sammen. I mit fokus på det usædvanlig almindelige, der kommer til udtryk i grundmønsteret, gentagelsen, har mine følehorn samlet citater i en stjerne ud i alle retninger. Det være sig eventyr, kristendom, ordbog og eksistentialisme, og mig selv. Man kan hoppe rundt som det passer en, og- eller læse fra en ende af. Citaterne i bogen er blevet underlagt mit layout, sådan at de optræder som en slags digt. Det er i den forstand et lag af fortolkning jeg har skudt ind.

Installationerne har amagerhylden som omdrejningspunkt, og er samtidig en kredsen om de vedtagne normer: Arbejdet afslørede et stærkt forhold til konventionen, både for mig, men også for amagerhylden. Som krymmel på papir, ved siden af det jeg opfattede som den virkelige proces, nemlig arbejdet med billederne, griflede jeg ned. Der opstod så meget her, at det blev til en tekstsamling der knytter sig til installationerne, som jeg er kommet frem til at kalde dem, da det mere er sammenstillinger af ting, end det er egentlige malerier.


foto

TIL ORIENTERING


TIL ORIENTERING KAN JEG SIGE

HVIS MAN KLIPPER OG KLISTRER MED VERDEN

OG RYDDER OP I DE HER BUNKER

grafik

OG

RØD BLÅ OG GUL

KAN MAN FÅ DET MESTE TIL AT VÆRE DER


LIGESÅDAN ER AMAGERHYLDEN TIL AT ORDNE I

ORDNE TANKER I


GITTE

grafik
MADPYRAMIDEN


FOR PERLEHØNS



ON DON DEN

A B C

RØD GUL BLÅ


2 + 2 = 4


GENTAGELSEN


LIGE TIL

OG IGEN


A B C

28 SKAL DER STÅ

RØD GUL BLÅ


GITTE



DET ER TIDT OM BESKEDNE OG LAVLOFTEDE STUER

AT DE UFORGLEMMELIGSTE MINDER

OG DE KÆRLIGSTE TANKER SAMLER SIG

HVORIMOD LIVET I PRÆGTIGE HØJENLOFTSALE

KAN LADE HJERTET KOLDT

FORDI DER

TRODS AL YDRE GLANS

SAVNEDES DET

DER GIVER NÆRING TIL HJERTET OG FØLELSEN


EMMA GAD



TILSYNELADENDE SÅ ÅBENBART


GITTE



DER KOM EN SOLDAT MARCHERENDE

HENAD LANDEVEJEN: ÉEN, TO! ÉN TO!


H.C. ANDERSEN


grafik

DET ALMINDELIGE


DET JÆVNE

DET BESKEDNE

IKKE NOGET AT LEVE OP TIL

HER ER DET MULIGT AT VÆRE LIGE

LIGE VÆRDIGE


SÅ KAN HJERTET ÅBNES


DET ER SOM EN NØGLE


GITTE



ÅBENBART ER DER VIRKELIG LØJER MED I SPILLET

MEN DETTE TO - GANGE - TO - ER - FIRE

DET ER EFTER MIN MENING SIMPELTHEN EN UFORSKAMMETHED

DET STÅR DER SOM EN GÆK I VEJEN FOR OS

MED HÆNDERNE I SIDEN

OG SPYTTER LANGSPYT

JEG INDRØMMER

AT TO - GANGE - TO - ER - FIRE

TAGER SIG HERLIGT UD

MEN NÅR ALLE ROSER DET

KAN MAN OGSÅ UNDERTIDEN FINDE DET ALLERKÆREST

AT TO GANGE TO ER FEM


DOSTOJEVSKIJ



ÅBEN

EGENTLIG "VENDT OPAD"

OP

LØFTET OP


LEKSIKALT



TIL NYTTE


JEG LAVER BUNKER

RYDDER OP


VOKALER FOR SIG

ALLE DEM MAN KAN SYNGE PÅ

JEG HAR EGENTLIG ALTID BEDST KU LI DEM


DE ANDRE

KONSONANTERNE

ALENE NAVNET


NEJ VOKALERNE

DE ER GOE


KONSONANTERNE

DE KLYNGER SIG TIL VOKALEN

GEMMER SIG


DET ER DA EN MÆRKELIG LYSSKY AFFÆRE


ES TE KÅ EM


DISKRETE LYDE


SSS TRR


NU JEG TALER OM DEM

BLIVER DE MERE

KA JEG BEDRE LI DEM


DER KOMMER NOGET BESKEDENT OVER DEM


EN YDMYG KONSONANT


DE LYSER I GENSKIND

LIGESOM MÅNEN


OG MÅNEN HAR STOR MAGT

BARE TÆNK PÅ TIDEVANDET


NU FIK JEG VIST RYDDET

RIGTIGT OP


GITTE



grafik

TRYGHED


AT NOGET ER SOM DET PLEJER AT VÆRE

FRIKADELLERNE SMAGER SOM DE SKAL

AT JEG TØR TRO


AT NOGET ER HYGGELIGT

DET ER OGSÅ DET FORUDSIGELIGE

SOM VED JULETID


JEG KENDER DET HELE

VED AT VI SENERE SKAL DANSE

MINDER OG DUFTE


LAURBÆRBLADE


VI SPISER MED DE NÆRMESTE

DANSER

OG PRISER HINANDEN

DET FORUDSIGELIGE

GØR OS TRYGGE


ET RUM HVOR JEG KAN SLAPPE AF

HVOR NOGET GENTAGER SIG

SOM BORNHOLMERURET NÅR DET TIKKER

KLANGFULDT TIKKER

OG FALDER I SLAG


TIDEN ER EN FAST RAMME

SOM TROMMEN

I TAKT TROMMER

SOM NÅR SHAMANEN FØLGER HJERTET I SLAG


ROLIG FASTHED

GIVER OS CHANCEN

FOR AT TRANSFORMERE


DET DER I OS

OG OMKRING OS

ER SÅ KOMPLEKST

FÅR MULIGHED FOR AT BLIVE FORENKLET

TIL EN FØLELSE

ELLER EN TANKE


JEG KAN TRÆDE UD AF MIG SELV

OG NØJES MED AT HÆFTE MIG

VED DET VÆSENTLIGE


GITTE



ROD


DET AT NOGET LIGGER I UORDEN

HULTER TIL BULTER

BEGYDNER AT LEDE EFTER NOGET


BILLEDLIG ANVENDELSE OM BEGYNDELSE

OPHAV

ELLER KERNEN I NOGET


LEKSIKALT

grafik
KINESISK TEGN FOR ROD
ROD ELLER STILLE PÅ PLANTE
ESSENS, BASIS, GRUNDLAG, OPRINDELSE

LEKSIKALT



HYGGE


TILLIDSFULD FØLELSE AF FRED

TRYGHED

LY


OLDNORDISK: HYGGJA

TÆNKE GOT


TÆNKE MENE


AFLEDT AF HU


HJEMLIG OG VELTILPAS


FLORA HYGGEDE SIG MED ALBUERNE PÅ SINE KNÆ


OLDNORDISK: HYGGILIGR

FORSTANDIG

VISER OMSORG

ANVENDER STOR OMHU

OMHYGGELIG


HYGGILIGR: TANKEFULD, HYGGELIG SAD DE


ISÆR OM BESKEDNE

MEN UMIDDELBART TILTALENDE FORHOLD


TANTE VAR BLEVET EN HYGGELIG LILLE

TYK GAMMELMOR

DER TRISSEDE OM MELLEM LINNEDSKABE OG SKUFFER


LEKSIKALT



DET KÆRLIGE GEMME


SPÆNDINGEN MELLEM

DET KÆRLIGE GEMME

HVOR EN VARM ERINDRING KNYTTER SIG

OG DET

HVORPÅ JEG SYNES NOGET ER SMUKT

ELLER FINT

MÅSKE FORNEMT


AT TINGEN GÅR FRA AFFEKTION

TIL AT VÆRE VÆRDI

VÆRE MIG VÆRDIG


GITTE

grafik

PLEJER MIN STOL


SOM EN RAMME

EN SLAGS GRÆNSE

HER INDENFOR FOLDER JEG BEVÆGELSEN UD


MIT KIGHUL TIL VERDEN

GØR MIG ROLIG

JEG ER ALTID BEDST NÅR JEG ER ROLIG


MIN STOL

JEG PLEJER AT SÆTTE MIG I DEN

DET VED DE ANDRE OGSÅ

HVER DAG

I HVERT FALD TIL HVERDAG

SIDDER JEG DER


DER ER MANGE LIGESOM DEN

DEN ADSKILLER SIG KUN VED AT DEN STÅR DER

HVOR JEG PLEJER AT SÆTTE MIG


VED HVOR KOPPEN STÅR

KOPPEN TIL KAFFE

EN KOMPLEKS AVIS

ET KOMPLET CIRKUS

SPIRITUS


LAD DET KOMME LAD DET GÅ

JEG KAN VAKLE

NÅR BARE JEG VED

AT STOLEN STÅR HVOR DEN STÅR

NÅR DEN PLEJER AT RUMME MIG


GITTE



BEHOVSPYRAMIDEN


VEJEN FRA DET ALMINDELIGE ALMENT MENNESKELIGE

TIL AT FORÆDLE SIT POTENTIALE


NÅR BEHOVENE FRA NEDEN AF ER DÆKKET

LEVNES PLADS TIL AT RYKKE OP I PYRAMIDEN


NEDERST: SPISE, DRIKKE, SOVE OSV.

DERNÆST TRYGHED OG SIKKERHED

SIDEN KAN MAN BEGÅ SIG OG VÆRE EN DEL AF ET SAMFUND


ØVERST INDLÆRER MAN

UDVIKLER SIG

ELLER FINDER SIG SELV

grafik
BEHOVSPYRAMIDEN

KLOKKE


ET HULT METALSTYKKE SOM FREMBRINGER

LYD AF KLINGENDE TONE

NÅR DET SLÅS AF KNEBEL

SOM ER OPHÆNGT INDEN I KLOKKEN


MAN RINGER MED KLOKKEN

IDET DEN SVINGES

SÅ DEN LØSTHÆNGENDE KNEBEL

SLÅR MOD DEN INDRE VÆG


GONG!!!


LEKSIKALT


OG DET ER DEN RIGTIG

grafik

GOD TIL


GITTE



KLOKKER


SIG PÆNT GODDAG

OG SE OM DER ER TØRRET STØV AF

ER FEJL I BRODERIET

ELLER JOKKET I SPINATEN


DU ER EN FLITTIG LISE

IKKE EN SJUSKE DORTHE

HAR DU HUSKET AT TØRRE SKOENE AF

OG SIG PÆNT GODDAG


FØR DER ER SAGT VÆRSGO


ER DER SAGT VÆRSGO

OG SIG PÆNT TAK




KLUGGER KLIK




KLOKKEN VIPPER

FRA FORTID MOD FREMTID

SÆTTER LYDEN I GANG


HOLDER NUET

VÆKKER OG MINDER OS OM

AT DER ER NOGET DER ER NU


NOGET DER VAR

OG NOGET SKAL KOMME


DEN BLIVER TIL I LYD


RINGER MINDER I GANG

MINDER OS OM

AT KOMME I GANG

ENGANG

DER VAR ENGANG


GITTE


grafik

MEN DET ER NEMT AT FORSKYDE DEN

VIRKELIGE INTERESSE

MED DEN FALSKE

DER RETTER SIG MOD SAGER

PROBLEMER

NOGET VELDEFINERET

KORT SAGT MOD INDHOLD


DET GIVER EN UMIDDELBAR FØLELSE AF MENING


JOHANNES SLØK



TID


EN DEL AF FORNEMMELSEN VED EN TING ER

HVOR LANG TID DEN HAR TAGET AT LAVE


TINGEN BEHØVER IKKE AT BLIVE BEDRE AF AT HAVE TAGET TID


MEN NÅR JEG HER NÆVNER FORHOLDET MELLEM

FORNEMMELSE OG TID

ER DET FORDI

JEG KUNNE OGSÅ HAVE HUGGET DENNE TANKE UD I GRANIT


TIDEN ER ET USYNLIGT STEMPEL

I TANKEN


GITTE


foto
" TÅL + MOD "
STOL MED BRODERET SÆDE OG TRE BRODEREDE KLOKKESTRENGE SAMT SKAMMEL

AMAGERHYLDE


ELLER PYRAMIDEHYLDE

KALDES OGSÅ TAVOLET

SOM KOMMER FRA ORDET TABLETTE

SOM BETYDER LILLE BORD

BESLÆGTET MED TABLEAU

DER ER EN ARRANGERET OPSTILLING

OPRINDELIG MALERI


LEKSIKALT

grafik
ALA TABERNAKEL

VÆG HYLDER


TIL AT OPBEVARE OG UDSTILLE TING PÅ

BRUGTE MAN FORHEN OFTE VÆG HYLDER


BLANDT DE MEST POPULÆRE VÆG HYLDER ER DE TREKANTEDE PYRAMIDEHYLDER

SOM OGSÅ GÅR UNDER NAVNET AMAGERHYLDER

UDEN AT DE DOG HAR VÆRET ISOLERET TIL DENNE Ø


TVÆRTIMOD KENDES DE FRA STORE DELE AF EUROPA


MAN FINDER PYRAMIDEHYLDER I MANGE UDFORMNINGER

NOGEN AF DEM HAR KUN HYLDER INDEN FOR TREKANTEN

ANDRE HAR TILLIGE AFSATSER PÅ YDERSIDEN

SÅ UDSTILLINGSPLADSEN BLIVER STØRRE


NOGLE PYRAMIDEHYLDER HAR BAG BEKLÆDNING

ANDRE ER ÅBNE IND TIL VÆGGEN

OG FOR NOGLE ER DER KANTSTYKKER FORTIL


AF DETTE PÅSATTE KANTNINGS ELLER LISTEVÆRK

KAN MAN OFTE SKØNNE SIG TIL HYLDENS ALDER

ALT EFTER OM DEN ER UDFØRT I BAROK, ROKOKO, LOUIS SEIZE ELLER EMPIRE


METODEN ER DOG IKKE ALTID SIKKER

PYRAMIDEHYLDERNE VAR NEMLIG SJÆLDENT HØJERESTANDS MØBLER

MAN FANDT DEM MEST HOS BØNDERNE

OG HER KUNNE STILFORSINKELSE I HØJ GRAD GØRE SIG GÆLDENDE


DER ER NÆPPE GRUND TIL AT TRO

AT MAN FINDER PYRAMIDEHYLDER

DER ER ÆLDRE END CA. 1700

( OPLYSNINGSTIDEN )


EFTERSOM MAN UDSTILLEDE HJEMMETS BEDSTE STYKKER PÅ VÆG HYLDEN

MÅTTE DEN OGSÅ VÆRE SMUKT UDFORMET

OG MANGE EKSEMPLARER ER MED RIGT LØV OG ROCAILLE VÆRK

HVIS MAN DA IKKE I STEDET HAR UDFØRT MENNESKELIGE FIGURER

DER NÆSTEN ALTID ER MEGET NAIVISTISK UDFORMEDE


ENKELTE HYLDER KAN FORTIL LUKKES MED ET LÅG

OG DER ER EN SKUFFE UNDER

I SÅ TILFÆLDE HAR HYLDEN NÆRMEST TJENT SOM HÆNGESKAB


AXEL STEENSBERG



MENNESKET I UOPRINDELIGHED

KAN IKKE FINDE ANDEN MULIGHED FOR AT IDENTIFICERE SIG

END OMVEJEN OVER TINGENE

OVER DE YDRE FORHOLD OG ANDRE MENNESKER


IDENTIFIKATIONSPAPIRER

FAGFORENINGS BOG

KØREKORT

SKATTEBILLET SOM ANGIVER NAVN

BOPÆL

STILLING

FORÆLDRE

ÆGTEFÆLLE


HVORFOR ER DENNE IDENTIFIKATIONSMETODE

I EKSISTENTIEL FORSTAND UTILSTRÆKKELIG

OG I KRITISKE SITUATIONER AFMÆGTIG?


JOHANNES SLØK



I VERDEN

OPSTOD OPLYSNINGSTID


DER VAR ENGANG AT DET VAR OPBYGGELIGT

AT RIVE NED

VISE ANGSTEN

OG SMERTEN

KORT SAGT FLYTTE GRÆNSERNE


DYBEST SET SOM ET OPRØR MOD TRADITIONEN

DA TRADITIONEN HAVDE FORSTENET MENNESKET

I VANETÆNKNING

OG UFØLSOM FORUDSIGELIGHED


TÆNK HVOR ER DET LÆNGE SIDEN


HELLE FOR TRADITIONEN OG VANETÆNKNINGEN

DET FORUDSIGELIGE

TRYGGE


LAD VUGGEN LULLE MIG IND I SLUMMER

OG ROLIG FASTHED OM DET JEG HAR

DET DER VAR


OG LAD DET KOMME

AF SIG SELV


DER VIL


GITTE



BORGER


Amagerhylden er en sjov ting, en genstand, et møbel, der med sin hyldeplads åbner rum til funktion. Men ved at være så trekantet, modsiger den sig selv, og bliver til pryd. Den bryder ethvert hjem der hænger den op, som den eneste trekantede ting; en spids der rager op. Den var moderne, og hang i ethvert borgerligt hjem med respekt for sig selv, da jeg var barn og ung.

Trommesals billeder, billeder for folket. Det arketypiske ved kronhjorten og vejen i skoven, søen, disse symboler med stemning, der holder tanken fast ved noget grundlæggende, ved fundamentale værdier. Værdier der hjælper en til at holde humøret oppe, og klart for øjet, hvorfor vi er her. Som når barnebarnet smiler fra et billede på reolen. De står der i serie, bryllupsbilledet i sort hvid, og så det i farver af datteren og svigersønnen. Billeder som i kernen holder en fast ved den naturlige forståelse af virkeligheden. Ligetil, og alligevel med livsvisdom, det funderede i en umiddelbar sammenhæng, overleveret fra generation til generation.




BORGER


JÆVN, FORDRINGSLØS

DET TRIVIELLE, SÆDVANE

JÆVN OG USMINKET

DEN TID HVOR ALMINDELIGE BORGERE HOLDER MÅLTID

GÅ I SENG I ORDENTLIG BORGERLIG TID

DET ER EN DYD AT VILLE FORTSÆTTE DE GAMLE FORFÆDRES SÆDER


LEKSIKALT

SÆDVANE

NORMSYSTEM

BORG

AT VÆRE BESKYTTET AF FÆLLESSKABETS SAMMENHOLD

ET KRAFTIGT FORSVAR


GITTE



Da det blev mig klart, at jeg ville arbejde med amagerhylden, rejste sig et spørgsmål fra undergrunden, hvad er borgerlig? Og senere, hvad er småborgerlig?
Umiddelbart kunne jeg svare, det var det jeg ikke ville være, da jeg var ung. Tilslebet efter et bestemt normsystem, kedelig, sat, og gået i stå. Kunne man forestille sig noget mere kedeligt? Nærmest som at være en levende død.

Med årene gennem anderledes livsformer, med provokationen som forbillede, det grænsebrydende som dynamik, fandt jeg mere og mere kaos. Med den frie opdragelse som baggrund, havde "det nye" normsystem blot overtaget, og hermed i sin konsekvens, en masse uorden.

På kanten af opløsning, med risiko for undergang, klamrende til rødderne, åbenbaredes det, at det borgerlige normsystem, er noget fundamentalt. En slags færdselsregler for den enkelte, og for borgerne i borgen, landsbyen, sam fundet. En art beskyttelse mod kaos. Giv pænt hånd, og lad andre mærke din sindsstemning, og dit gå på mod. At være borgerlig er at kunne høflighedsnormerne for eksempel, og så respektere dem.

Rock and roll og ungdomsoprøret, rystede normsystemerne i sin grundvold. Vi rokkede os fri af det fundamentale og rullede af sted. Der var ingen vej udenom, det var som løbeild ud over vesten. Dyder og pligter blev smidt over bord og andre taget i brug. Indtil der bredte sig en stilhed, en lang stilhed. Eftertanken. Den første generation af institutionsbørn var blevet voksne. I al ubemærkethed blev kasserede normer fisket op af havet, lagt til tørre og nogle accepteret igen.

Adskillelsen imellem det småborgerlige, småskoede, og det borgerlige som sådan, som moralsk respekt for det fundamentale og for helheden, samfundet.




DEN RØDTERNEDE DUG


DET ALMINDELIGE

DET ER I DET ALMINDELIGE FÆLLESSKABET OPSTÅR


DET ER SÅ BESKEDENT

ORD SOM GENTAGELSEN

ELLER ALMINDELIG

OG DOG

ER DET BEGREBER SOM HELE TILVÆRELSEN HVILER PÅ


DEN LILLE FORSKEL DER ER

PÅ OS

ER SÅ UBETYDELIG

SET I LYSET AF ALT DET VI DELER


SELVOM

JEG VIL HÆVDE

AT FORSKELLEN

LILLE BITTE SOM DEN ER

HAR EN GENNEMGRIBENDE INDFLYDELSE PÅ ALT HVAD VI GØR


DET ER ALMINDELIGT

AT VÆRE ANDERLEDES


GITTE



NYDELSE GØR MESTER


NU GIK HAN IND I DET TREDJE KAMMER!

NEI DET VAR ÆKELT!

HUNDEN DERINDE HAVDE VIRKELIG TO ØJNE SÅ STORE SOM RUNDETÅRN!

OG DE LØB RUNDT I HOVEDET

LIGESOM HJUL!


NU KASTEDE SOLDATEN ALLE DE SØLVSKILLINGER

HAN HAVDE FYLDT SINE LOMMER OG SIN TORNISTER MED

OG TOG GULDET I STEDET

JA ALLE LOMMERNE BLEVE FYLDTE

SÅ HAN KNAP KUNNE GÅ!

NU HAVDE HAN PENGE!

HUNDEN SATTE HAN OP PÅ KISTEN

SLOG DØREN I OG RÅBTE OP IGENNEM TRÆET:

"HEIS MIG NU OP, DU GAMLE HEX!"

"HAR DU FYRTØJET MED?" SPURGTE HEXEN

"DET ER SANDT!" SAGDE SOLDATEN "DET HAVDE JEG RENT GLEMT"


H. C. ANDERSEN



NYDELSE GØR MESTER

ELLER

HVORDAN ER DET NU


GITTE



EKSISTENS ER FORDRINGEN OM

I UBEGRÆNSET FORSTAND

AT BLIVE TIL


UOPRINDELIGHEDEN FORVEKSLER OG TROR

AT MAN SKAL BLIVE UBEGRÆNSET

SOM NOGET KVANTITATIVT

JO FLERE REJSER JO BEDRE

JO FLERE ROLLER

JEG VIL PRØVE ALT

BLIVE ALT


JOHANNES SLØK



HAN VAR NU RIG

HAVDE PENE KLÆDER

OG FIK DA SÅ MANGE VENNER DER ALLE SAGDE

HAN VAR EN RAR EN

EN RIGTIG CAVALER

OG DET KUNNE SOLDATEN GODT LIDE


H.C. ANDERSEN



ER JEG OVERTJENER

SPILLER JEG ROLLEN

DET ER ROLLEN DER BESTEMMER MINE HANDLINGER


ROLLEN KAN EROBRE INDIVIDET

SÅ DET HELT MISTER SIG SELV

UD I ROLLENS INDHOLD


DET KONVENTIONELLES ANONYMITET


JOHANNES SLØK

ALLE BESLUTNINGER ER TRUFFET PÅ FORHÅND

AF DET GENNEMSNITLIGE MAN


MENNESKET BLIVER ANONYMT


JOHANNES SLØK



grafik

ALLE MULIGE MULIGHEDER


GITTE


MENNESKETS VÆREN

LIGGER I AT KOMME TIL SYNE

I EN FAST ROLLE


JOHANNES SLØK



LIVET ER ET SKUESPIL

OG DET GÆLDER OM AT HOLDE FORFATTERENS IDE KLAR

AT DRIVE DEN UD I DENS YDERSTE KONSEKVENS


AT BLIVE TIL ER ET MED

AT BLIVE SIN ROLLE

SIN SKÆBNE

SIN HISTORIE TRO


KAREN BLIXEN








OM







-








AT VÆRE











-











INGENTING












-


INGEN TING




JAMEN

EN TING

SELVFØLGELIG ER JEG INGEN TING


GITTE

EN TING ER IDENTISK MED SIT EGET INDHOLD

EN TING ER UDEN VIDERE TIL SOM DET

DEN ER


JOHANNES SLØK

grafik

TIL TING


EJE DEN



TIL LEJLIGHED


ER DER IKKE NOGET?

HVAD ER DER?


JEG KOMMER VEL IKKE TIL ULEJLIGHED?

FORSTYRRER JEG?

DET ER BARE EN BAGATEL

DER ER IKKE NOGET SÆRLIGT


NEJ, NEJ

DET SKAL DU IKKE TÆNKE PÅ

DET BETYDER IKKE NOGET

NEJ, LAD VÆRE MED DET

DET ORDNER JEG SELV


ÅH TAK

TAK SKAL DU HA

IH HVOR ER DET SØDT AF DIG

TUSIND TAK


NÅ, MEN DET ER FINT

DET VAR DEJLIGT

TAK SKAL DU HA, HA DET GODT

SÅ SMUTTER JEG IGEN

VI SES

HEJ

HEJ, HEJ


GITTE



TIL PYNT


grafik
PYRAMIDEHYLDE AF FYR
SVEBØLLE VED SAMSØ
SLUTNINGEN AF 1700 ÅRENE
NATIONALMUSEET

PYNT


BRINGE IORDEN

INDRETTE

PRYDE, ORDNE, BEREDE

PUDSE

SMYKKE


PYNTE SMUKT MED EN USYNLIG HÅND

TILTALENDE VIRKNING PÅ OMGIVELSERNE


DEN YDERSTE SPIDS


HVAD DER RAGER FREM

ELLER OP

I FORHOLD TIL OMGIVELSERNE


TOPPEN AF NOGET

DET ØVERSTE

HØJDEPUNKT

PUNKT


LEKSIKALT



MENNESKETS VÆREN

LIGGER I AT KOMME TIL SYNE

I EN FAST ROLLE


JOHANNES SLØK



LIVET ER ET SKUESPIL

OG DET GÆLDER OM AT HOLDE FORFATTERENS IDE KLAR

AT DRIVE DEN UD I DENS YDERSTE KONSEKVENS


AT BLIVE TIL ER ET MED

AT BLIVE SIN ROLLE

SIN SKÆBNE

SIN HISTORIE TRO


KAREN BLIXEN



VALGET


NÅR JEG VÆLGER

FRAVÆLGER JEG

TILINTETGØR MULIGE MULIGHEDER


MAN ER SKYLD I EN VÆLDIG SUM AF TILINTETGJORTE MULIGHEDER

LIVSMULIGHEDER


JOHANNES SLØK



DET VIL VISE SIG


AT DE HANDLINGER MAN VALGTE

EN SKØNNE DAG VIL BLIVE ANFÆGTET AF DEM

MAN IKKE VALGTE


DE TING MAN SAGDE

KOMMER UNDER PINLIG DOM AF BÅDE DET MAN IKKE FIK SAGT

OG AF DEN MULIGHED HELT AT HAVE HOLDT SIN MUND


MED TIDEN VISER DET SIG MÅSKE

AT HELE DEN PERSONLIGHED MAN VALGTE AT BLIVE

ELLER TILFÆLDIGVIS BLEV

NU ANFÆGTES AF ALLE DEM

MAN IKKE BLEV


GUNNAR SNEUM



JEG HAKKER MIG MED EN MACHETE

GENNEM URSKOVEN AF MULIGHEDER



ALLE MULIGE MULIGHEDER

VRIMLER

AT KUNNE RUMME KAOS

grafik

TRANG TIL AT ORDNE TILVÆRELSEN


GITTE

SKATTEGEMME
grafik

PYRAMIDEHYLDE AF FYR
SVEBØLLE VED KALUNDBORG
FORNEDEN ADAM OG EVA VED KUNDSKABENS TRÆ
1802 NATIONALMUSEET



MAN TILINTETGØR ANDRES MULIGHEDER

I SAMSPIL


MAN MÅ OVERTAGE ANSVARET FOR AL DEN INTETHED


DET ER MIG DER BÅDE VIRKELIGGØR OG TILINTETGØR


JEG KAN IKKE BLIVE TIL

UDEN AT BLIVE DET

SOM SKYLDIG


MAN ER IKKE BLOT SKYLDIG

OVERFOR DE ENKELTE NORMER

MAN SKAL TAGE NORMERNE PÅ SIG


VÆLGE DEM


JOHANNES SLØK



KEDELIG


LIGESÅ KEDELIG

SOM ALLE DE ANDRE


GITTE



MENNESKETS GRUNDSTEMNING


HVOR IKKE EN ELLER ANDEN MULIGHED DUKKER OP

HVOR MENNESKETS VÆSEN SOM MULIGHED AFSLØRER SIG


ER KEDSOMHED


TAGER MAN ET SKRIDT MERE

END DEN ØRKESLØSE HANDLING

ER MAN UDE I DEN EKSISTENTIELLE OPDAGELSE AF SELVET

SOM DET SANDE FORANKRINGSPUNKT

FOR AL VIRKELIGHED


JOHANNES SLØK



grafik

10 000 ÅR GAMMELT TEGN FRA FRANSK KLIPPE HULE


EN PIL HAR ALTID BETYDET HVAD DEN BETYDER I DAG

NEMLIG OPMÆRKSOMHED I PILENS RETNING


EN PIL BRUGES TIL AT SIGTE MED

MEN DER FINDES PILE I FORHISTORISKE GROTTER OG PÅ KLIPPEVÆGGE I SAHARA

SOM SLET IKKE SIGTER PÅ NOGET

DE SIGTER BARE

PÅ INGENTING


DER FINDES NATURLIGVIS LIGE SÅ MANGE SLAGS INGENTING

SOM DER FINDES TING


MEN DER ER ISÆR TO SLAGS INGENTING

SOM FOLK HAR INTERESSERET SIG FOR

FRA TIDERNES MORGEN


DEN ENE SLAGS ER

SLET INGEN TING


OG SÅ ER DER DEN ANDEN SLAGS

SOM ALKYMISTERNE INDKREDSEDE I EN CIRKEL OG KALDTE

DEN UBEGRÆNSEDE POTENTIALITET


MULIGHEDERNE


GUNNAR SNEUM



POTENTIEL


SOM BESIDDER KRAFT

SOM HAR MULIGHED I SIG

I EN ELLER ANDEN RETNING


LEKSIKALT



BEVIDSTHED ER ALTID BEVIDSTHED OM SIT EGET INDHOLD


UDENFOR INDHOLDET ER DEN INGENTING

THI DEN ER IKKE SELV EN TING


DEN ER IKKE ANDET END DEN BLOTTE RETTETHED

MOD SIT EGET INDHOLD



AT NOGET ER


EKSISTENS ER DET NØGNE AT

DET BLOTTE UBEGRIBELIGE

AT NOGET ER


EKSISTENS HAR IKKE SELV NOGET INDHOLD


SELVE DET AT VÆRE

AT NOGET ER

ER IKKE INDHOLD


JOHANNES SLØK



TILBAGE TIL SIG SELV


foto
" BELYST MØRKE "

AMAGERHYLDE I TRÆ MED ELEKTRISK LYS MONTERET
BAGGRUND, OLIE PÅ LÆRRED

SOM NÅR MAN LUKKER ØJNENE MOD SOLEN

OG MÆRKER DUFTEN AF JORD




DEN GRUNDLÆGGENDE HANDLING

HAR IKKE NOGET INDHOLD


DEN ER DET SKRIDT MAN TAGER

FRA ALT INDHOLD


TILBAGE TIL SIG SELV


JOHANNES SLØK



HELHEDSOPFATTELSEN MÅ ALDRIG GÅ TABT

PÅ GRUND AF DETALJER


KUN I TOMHED LIGGER DET VIRKELIG VÆSENTLIGE


ET VÆRELSE FOR EKSEMPEL

ER I REALITETEN DET TOMME RUM

OMSLUTTET AF TAGET OG VÆGGENE


DET NYTTIGE I EN VANDSPAND BEROR PÅ DET TOMRUM

SOM KAN OPTAGE VAND

OG IKKE DEN FORM ELLER DET MATERIALE SPANDEN HAR

TOMHEDEN ER ALMÆGTIG

FORDI DEN RUMMER ALT


KUN I TOMHED BLIVER BEVÆGELSE MULIG


DEN DER KUNNE GØRE SIG TOM OG FRIT LADE ANDRE TRÆDE IND

VILLE MESTRE ALLE SITUATIONER


HELHEDEN VIL ALTID DOMINERE OVER DETALJEN


OKAKURA KAKUZO



grafik
KATOLSK TABERNAKEL

I SØNDERJYLLAND KALDES PYRAMIDE HYLDEN Under tiden TRESUR

SKATTEGEMME

NETOP FORDI MAN HAVDE SINE KOSTBARHEDER PÅ DEN


LEKSIKALT



grafik
"TIL TJENESTE"

OLIE PÅ LÆRRED

OG INGEN AF HANS VENNER KOM TIL HAM

FOR DER VAR SÅ MANGE TRAPPER AT GÅ OP AF


DET VAR EN GANSKE MØRK AFTEN

OG HAN KUNDE IKKE ENGANG KØBE SIG ET LYS

MEN SÅ HUSKEDE HAN PÅ AT DER LÅ EN LILLE STUMP I DET FYRTØJ

HAN HAVDE TAGET I DET HULE TRÆ

HVOR HEXEN HAVDE HJULPET HAM NED


HAN FIK FYRTØJET OG LYSSESTUMPEN FREM

MEN LIGE I DET HAN SLOG ILD OG GNISTERNE FLØJ FRA FLINTSTENEN

SPRANG DØREN OP

OG HUNDEN DER HAVDE ØJNE SÅ STORE SOM THEKOPPER

OG SOM HAN HAVDE SEET NEDE UNDER TRÆET

STOD FORAN HAM OG SAGDE: "HVAD BEFALER MIN HERRE?"


HC. ANDERSEN



ALA TABERNAKEL


grafik
"ALA TABERNAKEL"

AMAGERHYLDE I LYS EG MED STAGER I MESSING, OPSAT PÅ OLIEMALERI

BEVIDSTHED ER SIT EGET INDHOLD


BEVIDSTHED ER OM NOGET


TAGES INDHOLDET BORT

ER DER KUN TOMHED TILBAGE


BEVIDSTHED VIL SIGE

DET DEN RETTER SIG IMOD

DET INDHOLD DEN ER OM


MEN NETOP DET

AT MAN RETTER BEVIDSTHEDEN MOD INDHOLD

KNYTTER OS ULØSELIGT

TIL TINGENES VERDEN


INDHOLDET ER JO VERDEN


JOHANNES SLØK



TIL SYNE



ØNSKET OM AT SYNES

BEROR NEMLIG IKKE KUN PÅ EN FORSKEL MELLEM DET

MAN ER

OG DET

MAN GERNE VIL VÆRE


MEN BEROR I DYBERE FORSTAND PÅ

AT MAN TIL SYVENDE OG SIDST SLET IKKE ER NOGET


FOR SÅ VIDT MAN IKKE ER ANDET

END DET

MAN SYNES OM




AT VI ALDRIG KAN BYGGE PÅ HVAD VI FAKTISK ER

MEN ALTID STRAKS MÅ FLYGTE OVER I DET IMAGINÆRE LIV


SOM VI LEVER

I DE ANDRES OMDØMME


VORT LIV ER I SIN GRUND ET FANTASI LIV

I ANDRES OMDØMME


OG DERFOR ANSTRENGER VI OS

IKKE FOR AT VÆRE


MEN FOR AT SYNES




MENNESKET HAR NEMLIG IKKE ANDEN VÆREN END DEN

DER LIGGER I AT SYNES OM NOGET


AT KOMME TIL SYNE

I EN FAST ROLLE


JOHANNES SLØK



SYNES DU IK?


VI ER HVAD VI SYNES

SYNES DU DET?

SYNER HEN

SOM I SYNER

SER VI

SIMPELTHEN

SYNTETISKE SYMMETRISKE SØMME

SVØMME OG GLATTE SIG UD

SYNES JEG


SIKKE NOGET SLUDDER

SIGER DE SIKKERT

SYNES SIKKERT SAGTENS


KOMPAKTE MENINGER

MENER MEGET MERE

MEGET MULIGT MEGET MERE

ALT MULIGT

UMULIGT

GRUELIGT


TROFAST SAMLER JEG TANKER

TÆNKER SAMLEDE TANKER

TRÆKKER OP

SOM AF DYBET

SINKER SÆNKEDE

SYNTETISKE


TAG DIG SAMMEN

AMEN

SYNES DU VIRKELIG SÅ MEGET

SE SÅ

SE SÅ AT LUGE UD

FOR GUD

HVOR SER SYNLIGE SAMMENHÆNGE

SØRGELIGE UD


UD!


-

SYNES DU DE SKAL UD?


GITTE



BLIVE TIL


grafik
"SE NU STIGER JORDEN"
KLAVERDEL MED OLIEMALERI AF GLOBUS

"HJELP MIG NU

AT JEG IKKE BLIVER HÆNGT!"

SAGDE SOLDATEN

OG SÅ FOER HUNDENE IND PÅ DOMMERNE OG HELE RAADET

TOG EN VED BENENE OG EN VED NÆSEN OG KASTEDE DEM MANGE FAVNE

OP I VEIRET

SAA DE FALDT NED OG SLOGES RENT I STYKKER


H.C. ANDERSEN



AT BLIVE SIG SELV

ER AT BLIVE KONKRET


JOHANNES SLØK



KONKRET


AF LATIN: CONCRETUS


SOM BETYDER VOKSE SAMMEN

FORTÆTTES


SOM KAN OPFATTES MED SANSERNE

HÅNDGRIBELIG


MODSAT ABSTRAKT


LEKSIKALT



DET ER ETHVERT MENNESKES PLIGT

AT BLIVE AABENBAR


SØREN KIERKEGAARD



FOR AT BLIVE SIG SELV

MÅ MAN STÅ INDE FOR

DETTE SELV



UNDSKYLDNINGERNE MÅ FORSVINDE

MAN MÅ OVERTAGE SKYLDEN FOR

HVAD MAN ER


JOHANNES SLØK



SAA SATTE DE SOLDATEN I KONGENS KARRET

OG ALLE TRE HUNDE DANDSEDE FORAN OG RAABTE "HURRA!"

OG DRENGENE PEB I FINGRENE

OG SOLDATERNE PRESENTEREDE


PRINSESSEN KOM UD AF KOBBERSLOTET OG BLEV DRONNING

OG DET KUNDE HUN GODT LIDE!


BRYLLUPPET VAREDE I OTTE DAGE

OG HUNDENE SAD MED TIL BORDS OG GJORDE STORE ØJNE


H.C. ANDERSEN

grafik

IKON



ET BILLEDE SOM HAR EN BETYDNING

OG SOM LIGNER DET

SOM DET BETYDER


LEKSIKALT

LIVETS TRÆ MED KORSET SOM BAGGRUND


grafik
PYRAMIDEHYLDE AF FYR
FRA ALS
OMKRING 1800
NATIONALMUSEET

OG GUD HERREN LOD AF AGERJORDEN FREMVOKSE ALLE SLAGS TRÆER

EN FRYD AT SKUE OG GODE TIL FØDE

DESUDEN LIVETS TRÆ

DER STOD MIDT I HAVEN

OG TRÆET TIL KUNDSKAB OM GODT OG ONDT


FØRSTE MOSEBOG KAP. 2 V 8 - 9



NU SPØRGER JEG DIG LÆSER

HVAD VAR DET SLANGEN LOVEDE EVA

HVIS HUN SPISTE AF ÆBLET?


GITTE

grafik
PYRAMIDEHYLDE AF FYR
FRA VINDINGE VED ROSKILDE
OMKRING 1800
NATIONALMUSEET




DET ER IKKE KUNDSKABER SOM GØR EN ENGEL

MEN SELVE DET LIV SOM ERHVERVES VED KUNDSKABER

FORDI KUNDSKABER I SIG SELV BETRAGTET ER UDENFOR HIMLEN

MENS DERIMOD DET VED KUNDSKABER ERHVERVEDE LIV

ER INDE I HIMLEN


SWEDENBORG



MINDER


LILLEMOR SAMLEDE MINDER PÅ SIN HYLDE

DET VAR FRA HIMMELBJERGET DA FARFAR VAR UNG

OG EN STEN FRA DRENGEN VAR TO

EN YNDIG FISK I GLAS


HVOR VAR DET

JEG MENER BESTEMT

VAR DET MOSTER ANNA

NEJ

MÅSKE JEG SELV


DET DA OGSÅ LIGE MEGET

SØD DET ER DEN


GITTE



ERINDRINGEN HAR DEN STORE FORDEL AT DEN BEGYNDER MED TABET

DERFOR ER DEN SIKKER

THI DEN HAR INTET AT TABE


SØREN KIERKEGAARD



DA SAGDE SLANGEN TIL KVINDEN:

"I SKAL INGENLUNDE DØ;

MEN GUD VED

AT NÅR I SPISER DERAF

AABNES EDERS ØJNE

SAA I BLIVER SOM GUD TIL AT KENDE GODT OG ONDT!"


FØRSTE MOSEBOG KAP. 4 V. 5



FØDEKÆDEN


grafik

DET NEDERSTE TRIN I FØDEKÆDEN, SÆTTER SJOVE FODAFTRYK PÅ HAVBUNDEN

DE KAN FOR EKSEMPEL KOMME FRA DE FORSVARSLØSE SMÅDYR

GNUFFERNE

SOM SET GENNEM ET MIKROSKOP SER SÅDAN UD:


grafik

EN HAN..............OG..............EN HUN




GENTAGELSEN


THI HAABET ER EN VINKENDE FRUGT

DER IKKE MÆTTER

ERINDRINGEN ER EN KUMMERLIG TÆREPENGE

DER IKKE MÆTTER

MEN GJENTAGELSEN ER DET DAGLIGE BRØD

DER MÆTTER MED VELSIGNELSE



GJENTAGELSEN DEN ER VIRKELIGHEDEN OG TILVÆRELSENS ALVOR



DEN DER VIL GJENTAGELSEN

HAN ER MODNET I ALVOR


SØREN KIERKEGAARD



SOM EN HUSMODERLIG KOMMENTAR KAN JEG SIGE

DET ER EN PUDSIG SAMMENHÆNG DER ER

IMELLEM STØV

OG SAMVITTIGHED


GITTE



DER ER EN GRUND TIL TILVÆRELSEN

SOM ER STØRRE END OS SELV


PIA RAUG



DEN DER BLOT VIL HAABE

HAN ER FEIG

DEN

DER BLOT VIL ERINDRE

HAN ER VELLYSTIG

MEN DEN

DER VIL GJENTAGELSEN

HAN ER EN MAND

OG JO FYNDIGERE HAN HAR VIDST AT GJØRE SIG DEN KLAR

DESTO DYBERE MENNESKE ER HAN!



NAAR GRÆKERNE SAGDE

AT AL ERKJENDEN ER ERINDRIN

SAA SAGDE DE

HELE TILVÆRELSEN

SOM ER TIL

HAR VÆRET TIL


NAAR MAN SIGER

AT LIVET ER EN GJENTAGELSE

SAA SIGER MAN


TILVÆRELSEN

SOM HAR VÆRET TIL

BLIVER NU TIL



THI DET

DER GJENTAGES

HAR VÆRET

ELLERS KUNDE DET IKKE GJENTAGES

MEN NETOP DET

AT DET HAR VÆRET

GJØR GJENTAGELSEN TIL DET NYE


SØREN KIERKEGAARD

foto


ORD


grafik

GITTE



OG GUD HERREN DANNEDE AF AGERJORDEN ALLE MARKENS DYR

OG HIMMELENS FUGLE

OG FØRTE DEM HEN TIL ADAM FOR AT SE

HVAD HAN VILLE KALDE DEM

THI HVAD ADAM KALDTE DE FORSKELLIGE LEVENDE VÆSNER

DET SKULLE VÆRE DERES NAVN


FØRSTE MOSEBOG KAP 2 VERS 19



MENNESKET ER ET VÆSEN DER SPØRGER OM ENHED

ORDEN

HENSIGT

OG OPFYLDELSE


JOHANNES SLØK



DE SØLLE BOGSTAVER

DET ER DA UTROLIGT SÅ STÆRKE DE ER




AT SIGE ORD

OG SÆTTE DEM SAMMEN

MED NOGLE TANKER


GITTE



ORDENE ER DET DØDE RÅSTOF

HVORAF SPROGETS ÅND REJSER BOLIGER

FOR FOLKETS TANKER


VIGGO HØRUP



INTERESSE


AF LATIN

INTER : IMELLEM

ESSE : AT VÆRE

AT VÆRE IMELLEM


EKSISTERE


AF LATIN

EX - SIST

EX - SISTI

EX - SISTERE


KOMMER FREM

SMUTTER FREM

RAGER UD


OPSTÅR AVLES

UDVIKLE SIG

OPTRÆDER

FOREKOMMER

ER JEG TRÅDT OP SOM

(DET VIL SIGE STÅR JEG HER SOM)

FORSVARER


LEKSIKALT


MAN SKAL FØRST BLIVE ET JEG

INDEN MAN KAN BLIVE ET JEG

DER FORHOLDER SIG


JOHANNES SLØK



grafik

ETHVERT ORD ER SKABT I DET MENNESKELIGE FÆLLESSKAB


ELLERS FINDES DET IKKE


ORDET FINDES IKKE, ELLERS


JANE PALM



EN LILLE NISSE REJSTE

MED EKSTRAPOST FRA LAND TIL LAND

HANS AGT DET VAR AT HILSE

PÅ VERDENS STØRSTE MAND


HAN KOM TIL STORMOGULEN

OG DER, HVOR KÆMPE KÅLEN GROR

MEN MELLEM ALLE KÆMPER

HAM TYKTES INGEN STOR


DA GIK HAN NED TIL HAVET

OG STIRRED` I DET KLARE VAND

HAN SMILTE, - THI NU HAVDE

HAN SET DEN STØRSTE MAND


J. GERSON



JEG VILLE HAVE HAFT MINE EGNE ORD


DE

JEG RÅDEDE OVER

ER SLÆBT GENNEM JEG VED IKKE HVOR MANGE HJERNER


DE ARRANGERER SIG SELV I MIT HOVED I KRAFT AF VANER

DE HAR LÆRT HOS ANDRE


SARTRE



NU SKAL DER NOGET VANETÆNKNING TIL

FOR AT LØSE DET HER


GITTE

grafik


VANE


GAMMEL DANSK : VÅNE

ÆLDRE DANSK : WANÆ, WON(Æ)

OLDNORDISK : VANI


EN HOS ET LEVENDE VÆSEN, ISÆR EN PERSON

UDVIKLET TILBØJELIGHED TIL EN VIS

MERE ELLER MINDRE INDIVIDUELT SÆREGEN

UVILKÅRLIG, NÆSTEN UBEVIDST ADFÆRD ELLER HANDLEMÅDE

OGSÅ TÆNKE ELLER FØLEMÅDE

DER HOS VEDKOMMENDE HAR FÅET EN FAST

LIGESOM EN NATURBESTEMT FORM

SÅLEDES AT EN AFVIGELSE FRA EN SÅDAN ADFÆRD VOLDER

BESVÆR ELLER UBEHAG


OVERDREVEN, SLAVISK

AFHÆNGIGHED AF EN SÅDAN TILBØJELIGHED

GAMMEL VANE

INDGROET VANE

GODE VANER

DÅRLIGE VANER


MED HENSYN TIL LEVEVIS

DYRE VANER

NØJSOMME VANER


LEKSIKALT



VANE OG SLENDRIAN OG LIDENSKABSLØSHED

FORDÆRVER EFTERHÅNDEN DE FLESTE

SÅ DE BLIVER TANKELØSE


KIERKEGAARD



VANEN ER DEN ANDEN ELLER DEN HALVE NATUR

VANEN ER DET HALVE LIV


LEKSIKALT

LOGO