SLID I TOMRUM

en hyldest til mellemrummet  –  malerier og tekster  –  © Gitte Reinwald - 2000


ejede oliepastel

EJEDE

Oliepastel på syrefrit pap

50 x 90 cm


En ny værdi opstår, som en ring i den blå luft


ejede oliepastel

SLID I TOMRUM Solgt

Oliepastel på lærred

45 x 85 cm


En tilstand af at være får plads i solen




DET ER OFTE SIG

MAN SPEJLER



Endeløs tomhed, alt er tomhed! hvad vinding har mennesket af al den flid, han gør sig under solen? Slægt går, og slægt kommer, men jorden står til evig tid. Sol står op, og sol går ned og haster igen til sin opgangs sted. Vinden går mod syd og drejer mod nord, den drejer atter og atter og vender tilbage til samme kredsløb. Alle bække løber i havet, men havet bliver ikke fuldt; det sted, til hvilket bækkene løber, did bliver de ved at løbe. Alting slider sig træt; mand hører ikke op med at tale, øjet bliver ikke mæt af at se, øret ej fuldt af at høre. Det, der kommer, er det der var, det, der sker, er det, der skete; der er slet intet nyt under solen.


PRÆDIKERENS BOG KAP. 1 VERS 1 - 9



gentagelsen oliepastel

GENTAGELSEN Solgt

Oliepastel på lærred

48 x 74 cm


Den der ikke vil gentagelsen, vil ikke livet

Søren Kierkegaard


intet nyt under solen oliepastel

INTET NYT UNDER SOLEN Solgt

Oliepastel på lærred

70 x 50 cm

Jeg har samlet på mellemrum, sat dem op på væggen som billeder og kaldt dem under et`: "Slid i tomrum". De er et afkast af en slidsom proces der førte til erkendelsen af mellemrummets vigtige betydning; såvel på det psykologiske, som på det materielle plan.


Et mellemrum består af ingenting. Et hul kan man sige. Det er ikke fordi der mangler noget, nej tværtimod, det er dette intet der er hele betydningen mellemrum. Det er, i kraft af sit fravær. I kraft af sit fravær giver det mening til noget. Det der er, på hver sin side af mellemrummet, må være noget. Det går jeg ud fra, ikke fordi det er givet, for der er så meget i verden der ikke rigtig er noget; men sat op imod det ydmyge mellemrum, er væren nok til at manifestere sig som noget.




Advarsel


Dette er en skarp kritik

Af en tid der alt for ofte

Glemmer

Mellemrummet




  Der er tanker til en tid, i et land der ellers ikke mangler noget, hvor tiden er knap.

Kun tid er der for lidt af. Forpustede passer vi vort. Det er nu så sundt at skylle

igennem med ingenting af og til. Vi gør det, i det ubemærkede øjeblik, falder i staver.

Disse mellemrum er så fortrolige, man gennemsives af den stemning der måtte være

fra de ubevidste lag, eller blot og bart nuet. En regnbuebro fører før usynlige lyde,

som uret der tikker, eller en fjern sirene, frem i lyset. Mennesker der snakker,

smelter sammen, til ord der ikke tager form af mening, men forbliver varierede lyde.

En tilstand af at være, får plads i solen.

  At falde i staver er de små evigheder vi har til rådighed.



Vent lige hilsner


Gitte Reinwald




Et mellemrum kan ikke eksistere alene da det defineres af sine omgivelser. Mellemrummet ophører simpelthen med at være mellemrum uden sine omgivelser. Man kan sige, at det er en tænkt situation, da der allesteds i verden eksisterer omgivelser. Ikke- mellemrum findes simpelthen ikke. Mellemrum er der altid, altså er de en del af evigheden. Man kunne tilføje, at det er der nu så meget der er.



Et nøgleord i denne sammenhæng er: Almindelig. Det er så almindeligt at vi næsten ikke lægger mærke til det. Kan endog ignorere det. Derfor nødvendigheden af denne billedserie som jeg betragter som en hyldest til mellemrummet




NETOP, NÆR VED NU

dør på klem oliepastel

DØR PÅ KLEM Solgt

Oliepastel på lærred

80 x 52 cm


tid til anden oliepastel

NETTO 

Oliepastel på lærred

45 x 57 cm

Der er bevægelser i tiden som river unødigt meget ned. Det handler om hurtigt at komme fra den ene opgave til den næste. Mange gange når man slet ikke at finde ind til essensen af opgaven, før den næste har overtaget.


Et mellemrum er ikke det samme som en pause, der i sin særegenhed har en indbygget forventning, nej, mellemrummet er uden forventning. Det er med til at tegne konturen, med til at angi grænsen mellem dette og hint.


Der er noget højtideligt over ingenting. Til tider noget skræmmende. Det er noget andet når man siger ingen ting, det er sådan et mere konkret udsagn. Forskellen er blot et mellemrum.



Mange gange når man slet ikke at finde ind til essensen af opgaven, før den næste
har overtaget.


ejede 2 oliepastel

TID TIL ANDEN Solgt

Oliepastel på lærred

80 x 60 cm


At falde i staver er de små evigheder vi har til rådighed



ejede 2 oliepastel

EJEDE 2 Solgt

Oliepastel

32 x 21 cm


Alting I verden er fortyndet med ingenting.



Morfar - En samler


Ligesom patina fortæller hvor tingene ynder at blive rørt, rør mærket ved erindringen. Så underfundigt vokser en historie op, og tidens tand giver tilbage hvad den ad åre måtte afgi´. En ny værdi opstår, som en ring i den blå luft.


En sælsom samling satte aftryk i verden, satte mærker af hvor de havde været. Samlingen havde tjent at samleren kunne mærke de sælsommeste ting. Som en levende virkelighed, lige ved siden af den der virker lige her. Tingene slap livet løs, og det der engang var bevæggrunden, var på færde igen. Som et genfærd. Nok bundet i materien, kun ventende på at blive set, for derved at komme til live igen og igen. Hvad gør det for en lille ting, eller stor, om det skulle være, at vente, tiden falder ikke lang for tingene selv. Selvom de er døde er der nok så megen grund til at tro på det liv de kan gi´.


Rent statistisk er der mangen en anledning til eftertanke.


Vreden havde hobet sig, fundet sit ly som et åg på nakken. Langsomt gennem livet havde den evnet at finde vej, i en ganske forandret form; som en samling , en samling af billeder på det liv der aldrig blev levet. Billederne tjente til refleksion, en slags genkaldelse, liv, parallelforskudt i en anden dimension. Liv, fremkaldt af kunstneres lidenskabelige aftryk på billedfladen. Tid til anden, forvandlede hver enkelt billede sig til flere, nye erhvervelser. Forandrede det enkelte til en samling. Samlingen blev til en værdi. Først ikraft af den afstivning den gav samleren, som et udtryk for sans, sans for skønhed, sans for liv. Siden efter livet, da han var død, som værdi, dels for efterkommere, dels for andre samlere.

En opløst samling, hvem ved, transcenderede med samleren da han opgav ånden. Samlingen nu på mange hænder. Hvad der var bundet af energi til samleren blev afløst af nye hænder med sans, sans for skønhed, sans for liv.



Og jeg blev led ved al den flid, jeg har gjort mig under solen, fordi jeg må efterlade mit værk til den, som kommer efter mig.


Hvo ved, om det bliver en vismand eller en tåbe? og dog skal han råde over alt, hvad jeg med flid og visdom vandt under solen. også det er tomhed. Og jeg var ved at fortivle over al den flid, jeg har gjort mig under solen;

thi der har et menneske gjort sig flid med visdom, kundskab og dygtighed, og så må han overlade sit eje til et menneske, som ikke har lagt flid der på. Også det er tomhed og et stort onde.


PRÆDIKERENS BOG KAP. 2 VERS 18-23



var har oliepastel

VAR HAR Solgt

Oliepastel på lærred

70 x 52 cm

finde ud af oliepastel

FINDE UD AF Solgt

Oliepastel på lærred

80 x 60 cm






Da blev jeg led ved livet, thi ilde tyktes det, som sker under solen; thi det er alt sammen tomhed og jag efter vind.


PRÆDIKERENS BOG KAP. 2 VERS. 1



Se hvad der efter mit skøn er godt og smukt, det er at spise og drikke og nyde det gode under al den flid, man gør sig under solen, alle de levedage Gud giver en; thi det er den del, man har;


PRÆDIKERENS BOG KAP. 5 VERS. 17






Elsket?


Mange gange løber vi væk fra, ud i, ind i, for at komme væk, bort fra denne tilstand for ikke at løbe risikoen ved at føle sig ensom, så hellere rastløs. Så smerteligt at føle sig tilovers, er der noget så grimt som at føle sig udenfor - ligegyldig. Dybest set uelsket. Når man er ensom bliver erindringen nærværende, jo mere ensom, jo dybere erindring, bevidst eller ubevidst, helt ned til det spæde. Spørgsmål som hvordan blev jeg mødt, var jeg velmødt. Alle mine krav om mad og ren ble, hvor meget var jeg til begejstring og hvor meget var jeg byrde, tegner et grundmønster af den stemning jeg møder livet med.



ingen vil myrde mig oliepastel

"INGEN VIL MYRDE MIG"

Oliepastel på lærred

62 x 64 cmm



ejede 2 oliepastel

EN TILSKUER Solgt

Oliepastel på lærred

114 x 90 cm


Fra værelset af nærvær, mod de andres


Glosuppe


På færde igen. Kontakten forsvandt men nysgerrigheden forblev. Åbne tomme øjne ser til, aflæser enhver bevægelse, hver en tilstand, som for at afkode situationen sin hemmelighed. Det transparentes nærvær. Et sitrende øjeblik hvor nuet har plads. øjet kan her se dybt ind i den private sfære.


Blufærdigheden folder sine vinger ud for som en sky sommerfugl at hvirvle afsted i ly. Åndsky.


Denne nysgerrighed har brændt mangen et barn, hvor mor har bukket sig og hvisket i øret "man kigger ikke så meget". Mor der med sine kærlige hænder ville skærme barnet mod de voksnes vrede grænser. En hårdhed der kunne bore ligeså dybt som åbenheden gav plads til.

En stille hvisken suser gennem årtier og vækker mig af den forbudte tilstand. Ikke kigge så meget.


hvælving oliepastel

HVÆLVING Solgt

Oliepastel på lærred

80 x 60 cm


Når intentioner og projekter tier, som en opvask, et vækkeur, er ordnet, da kan det ske at roen falder på én. Man kender det fra morfar når han lod gyngestolen stoppe, mens tommelfingrene fortsat lod sig dreje om hinanden, for langsomt at ebbe ud.


Når ikke længere sindet er optaget af noget, da kommer der et hul i tiden, en art sindets vægtløse tilstand.


En indre bevægelse kan frisættes.


Her findes ingen alder.




Bedre en håndfuld hvile end hænderne fulde af flid og jag efter vind


PRÆDIKERENS BOG KAP. 4 VERS. 6



Til min kære mormor og morfar


En brat overgang var de mætte af dage, med mellemrum, til tider. Gennem årtier så levende til stede at selv materien måtte blegne.

En generation faldt bort lige så stille, under ram og skrig..

Hvordan skulle de ellers ha´ gjort, hvordan slipper man livet når det nu engang har været der i knap et århundrede. Tilstede.

Et vækkeur, en strømpe føres på, et måltid glider ned. Selv solen går ned. Trætoppe strejfes af et stjerneskud, døren låses forsvarligt. Den tid er forbi. Nøglerne har sin plads, kaffen bliver sat over til tiden.

Et helt liv næsten levet til ende, har tegnet et ufravigeligt mønster, dannet en ramme. Her indenfor har jeget frit løb, begrænset af de åbenbart nødvendige fravalg. Heri sprælles. Så meget mere var meget muligt. Det er afsavn der dagligt plager, og dog føles det tvingende nødvendigt at fastholde dem.

Et vækkeur, kaffen til tiden, til tider til stede, til tider håbløs, men dog til tiden, trods alt.

På nær et par år et århundrede.

En knap tøver med sit knaphul, nu kendes dette jordiske liv med de mange erindringer om hvordan rammen blev til.

Når ikke længere ånden drages og der åndes ud, hva´ da med det genkendelige?


Tid er liv, liv der skal leves.


falde i staver oliepastel

FALDE I STAVER Solgt

Oliepastel på lærred

75 x 95 cm


Genkaldelse


Når noget virkelig kommer til mig , tanker eller ideer, sågar billeder, kan det sjældent hentes tilbage af hukommelsen hvis jeg efterlod det uden note. Der er simpelthen tomt på alle hylder. Det er dog tydeligt at se spor af noget der havde været der. Trods alt.

Det er muligt erindringen er mere nådig, den bæres jo af det sanselige.

Genkaldelse er en flygtig størrelse.




Det tomme rum udøver et tryk som får universet til at udvidde sig, siger forskerne



LOGO